Marketingpraktikant med fokus på søgeoptimering hos Miljømærkning Danmark

Vil du have konkrete erfaringer med projektstyring, søgeoptimering og forskellige opgaver indenfor digital marketing? Og er du interesseret i at arbejde professionelt for en mere bæredygtig fremtid?

Så er denne mulighed måske noget for dig! Vi leder efter en engageret praktikant til vores marketing- og kommunikationsteam hos Miljømærkning Danmark, der varetager Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark. Vi repræsenterer et bredt spænd af faglige kompetencer og arbejder med de store dagsordener inden for miljø, klima, cirkulær økonomi, kemikalier og biodiversitet.

Hvad kan du forvente af et praktikophold hos os?

 Vores kultur bygger på gensidig tillid, holdånd, frihed til at tage initiativ og respekt for individuel forskellighed. Hos os vil du opleve, hvordan det er at arbejde struktureret med projektledelse og blive en del af alle projektets faser – fra planlægning og implementering til evaluering. Du vil få både små og store opgaver, hvor du kan udvikle dine evner inden for projektstyring og udarbejdelse af markedsføringsanalyser, strategier og materialer. Alt det spændende, du har lært på studiet, kan få lov at blive prøvet af i mødet med flere forskellige projekter.

Miljømærkerne dækker en bred vifte af forskellige brancher og produktgrupper. Derfor skal vores digitale markedsføring skræddersyes til at ramme målgrupperne og komme frem i søgninger. Samtidig arbejder vi hele tiden på at følge med i den digitale udviklinger, hvor de mange forskellige nye måder at arbejde på også stiller store krav til os, når vi gerne vil ramme vores målgrupper rent med budskaber om, hvordan virksomhederne bliver stærkere i deres miljøprofiler, og i deres egen markedsføring.

Uanset om du er med til at organisere SEO-indsatser, automation flows, kampagner, netværk eller større messer, er der plads til, at du bidrager til projekterne og kan byde ind med dine idéer og se de bedste af dem blive til virkelighed. Vi tilbyder et varieret arbejdsmiljø, hvor hver dag er forskellig, og du arbejder tæt sammen med organisationens andre afdelinger for at sikre, at hvert projekt når sine mål.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Projektlede en SEO-/GEO indsats for EU Ecolabel
  • B2B-rettede e-mail marketing aktiviteter herunder også leadindsamling for Svanemærket
  • Udvikling og afvikling af aktiviteter inden for kampagner, netværk, events mv.

Vi forventer en høj grad af modenhed, samt at du er engageret og villig til at deltage i opgaver og projekter. 

Vi søger dig, som:

  • er nysgerrig og er interesseret i analyse, projektledelse, marketing og kommunikation
  • arbejder struktureret og holde styr på opgaverne, selv under pres
  • giver sit bidrag og har interesse i at tage ejerskab over opgaverne 

Arbejdssted: 

Miljømærkning Danmark har kontorer i Løgstør og Nordhavn i København. Vi er fleksible i forhold til din arbejdsplads, da Marketing- og Kommunikationsteamet sidder begge steder. 

Er det noget for dig?

Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til et spændende og udviklende praktikforløb.

Vi behandler løbende ansøgninger og lukker opslaget, når vi har indgået en praktikaftale. Hold dig ikke tilbage med at sende os en ansøgning – vi er åbne for at placere praktikperioden på forskellige tidspunkter af året.

Hos os er der plads til forskellighed. Vi tror på, at forskellige perspektiver, erfaringer og kompetencer styrker arbejdspladsen, og alle kvalificerede kandidater opfordres derfor til at søge uanset køn, alder, baggrund, etnicitet, handicap eller andre personlige forhold. Vi anvender blind rekruttering i den indledende screening, så fokus i første omgang er på kompetencer og erfaring.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Fonden Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond, som består af forretningsområderne Dansk Standard og Miljømærkning Danmark samt datterselskabet ETA Danmark A/S.

Dansk Standard varetager Danmarks standardiseringsinteresser nationalt og internationalt ved at udvikle, udgive og sælge standarder samt rådgive og holde kurser om disse.

Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker.

ETA Danmark A/S udsteder europæiske tekniske vurderinger og udarbejder europæiske vurderingsdokumenter.

Samlet er vi ca. 210 medarbejdere, og vores mål er at virke til gavn for samfund og erhvervsliv gennem standardisering, certificering, videnformidling og rådgivning herom.

www.ds.dk

Frist:
Kontaktperson:
Rina Ronja Kari Marketing- & kommunikationschef +4526701816 RRK@ecolabel.dk
Stillingstype: Praktik
Lokation: Göteborg Plads 1, 2150, Nordhavn eller Fischersgade 56, 9670 Løgstør
Fonden Dansk Standard
Göteborg Plads 1
DK-2150 Nordhavn