Konsulent/seniorkonsulent til at søge midler til udviklingsprojekter i Dansk Standard
Er du drevet af at være med til at gøre en forskel, se muligheder og sikre finansiering? Har du erfaring med at rejse midler, opbygge kommercielle relationer og skabe konkrete resultater? Så er det dig, vi søger!
Dansk Standard søger en ambitiøs og resultatorienteret konsulent eller seniorkonsulent, der kan udvikle og tage ejerskab for vores strategiske indsats med at rejse midler fra især virksomheder og være en central drivkraft i at sikre finansiering af vores nationale og internationale sekretariater og udviklingsprojekter.
I Dansk Standard bliver du del af en erhvervsdrivende fond, som giver danske interessenter mulighed for at deltage i udviklingen af europæiske og internationale standarder og få indflydelse på fremtidens markedskrav. Vi har netop søsat en ny strategi under overskriften ”Fremtiden starter med standarder”, som bl.a. skal være med til at sikre Danmark og danske virksomheder en stærk stemme i international standardisering.
Hvad går jobbet ud på?
Du får til opgave at udvikle og operationalisere Dansk Standards indsats med at rejse midler og sikre fokus på langsigtet vækst og finansiering inden for mange forskellige fagområder, fx biosolutions, social bæredygtighed og klimasikring. Arbejdet sker i samarbejde med relevante partnere, virksomheder og eksterne aktører og internt på tværs af afdelinger i tæt samarbejde med både ledelse og medarbejdere.
Du bliver omdrejningspunktet for at
- drive forretningsmæssig vækst ved at sikre virksomhedssponsorater og fondsmidler
- identificere og realisere finansieringspotentialer, der kan understøtte nye og eksisterende udviklingsprojekter og internationale sekretariater
- etablere og pleje relationer til relevante virksomheder, offentlige aktører og nationale fonde
- skrive og koordinere ansøgninger til nationale fonde, innovationsprogrammer og støtteordninger
- udvikle overbevisende værditilbud og salgspræsentationer, der demonstrerer betydningen af Dansk Standards projekter for virksomheder og fonde
- bidrage til kommerciel forankring og styrkelse af Dansk Standards rolle som samarbejdspartner i udviklingsprojekter
- opbygge en pipeline af potentielle finansieringskilder, der understøtter vores strategiske ambitioner
Hvem er du?
Vi leder efter en profil, der udover at kunne skrive en god ansøgning også tænker i strategisk udvikling, partnerskaber og salg i tæt samspil med organisationen.
Du har:
- Erfaring med at rejse midler og forretningsudvikling – fx fra virksomheder, forskningsmiljøer, NGO’er eller lign.
- Resultater med at hjemtage midler og skabe vækst via eksterne finansieringskilder
- Et godt overblik over og en udpræget sans for at opdyrke og spotte potentialer
- Enestående evne til at skabe relationer – du trives med at have et tæt samspil med virksomheder og partnere
- En analytisk og strategisk tilgang, kombineret med evnen til at drive projekter fra idé til realisering
- Gode kommunikationsevner – du kan sælge en idé både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk
- Evnen til at arbejde selvstændigt, være opsøgende, initiativrig og god til at prioritere opgaver med mange deadlines
- En positiv og tillidsvækkende personlighed, som er god til at etablere værdiskabende arbejdsrelationer.
Hvorfor vælge Dansk Standard?
Du bliver en del af en meningsfuld organisation, hvor du er med til at påvirke fremtidens markedskrav gennem standarder og samtidig sikre, at vores projekter får et finansielt fundament til at skabe reel impact. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, høj grad af selvstændighed og mulighed for, at du kan påvirke strategisk vigtige områder.
Fonden Dansk Standard som arbejdsplads
Fonden Dansk Standard tilbyder en arbejdsplads i et internationalt, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Vi er 200 medarbejdere med mange forskellige kompetencer, og vi bor centralt i Portland Towers i Nordhavn. Hos os har den enkelte medarbejder mulighed for at balancere et udfordrende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er præget af gensidig tillid, holdånd, frihed under ansvar og respekt for den enkelte. Lønnen fastsættes individuelt.
Noget for dig?
Lyder det som noget for dig, så send os gerne din ansøgning og dit CV via linket. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 10. august 2025. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte afdelingschef Anne Holm Sjøberg på mobilnummer 23 23 89 89 eller pr. mail ahs@ds.dk.
Dansk Standard varetager Danmarks standardiseringsinteresser nationalt og internationalt ved at udvikle, udgive og sælge standarder samt rådgive og holde kurser om disse.
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker.
ETA Danmark A/S udsteder europæiske tekniske vurderinger og udarbejder europæiske vurderingsdokumenter.
Samlet er vi ca. 200 medarbejdere, og vores mål er at virke til gavn for samfund og erhvervsliv gennem standardisering, certificering, videnformidling og rådgivning herom.
www.ds.dk